En stor amerikansk undersøgelse har sammenlignet almindelige menneskers reaktion på billeder, og konklusionen er klar: Folk kan se forskel på professionelle billeder og andre billeder, og de har en lag større effekt.

I dag lever vi en verden, hvor alle har kameraer, og hvor Flickers statistik over hvad brugerne brugte i 2014 viste, at Apple har overhalet Nikon på top 3 listen over mest brugte kameraer efter Canon. Dermed oversvømmes vi af billeder hver eneste dag, og mange steder gælder kvantitet over kvalitet. Dog viser en ny undersøgelse, foretaget af The National Press Photographers Association (NPPA), at man netop bør vælge kvalitet over kvantitet - specielt hvis man gerne vil huskes!

I undersøgelsen blev 52 testpersoner vist 200 billeder. halvdelen af billederne var taget af professionelle fotografer - den anden halvdel var billeder, offentliggjort af forskellige nyhedsorganisationer, men taget af ikke-professionelle fotografer. Ved hjælp af avancerede metoder som fx eye-tracking blev det undersøgt hvor folk kigger på hvert enkelt billede, og ved hjælp af spørgeskemaer, fandt de også ud folks opfattelse af dem.

Resultatet er klart. Testpersonerne var i stand til at udpege det professionelle billede 9 ud af 10 gange, og disse billeder scorede også højst når det kom til, hvor godt testpersonerne huskede billederne, og hvor positivt de blev opfattet ift evnen til at fortælle en historie.

Undersøgelsen kan have betydning for dig
Man kunne se undersøgelsen som "bare" et tegn på, at dyrt udstyr altid vil tage bedre billeder end billigere udstyr, men som undersøgelsen påviser, så er det ikke blot et spørgsmål om at kunne se forskel på professeionelle vs amatør billeder - det påvirker selve den måde billederne opfattes på, hvor hvor godt det fortæller en historie.

Rent konkret kan det fx overføres til det danske marked for bryllupsfotografering. Markedet på dette felt er utrolig konkurrence-præget, og der er stor forskel på både priser og på kvalitet fotograferne imellem. En ny trend er dog kommet ind på markedet, i takt med at det er blevet mere og mere normalt at eje spejlreflekskameraer: At give fotografering som bryllupsgave.

Ingen tvivl om, at disse kameraer kan tage flottere billeder, men der skal altid tages højde for erfaringen med udstyret, samt erfaringen med at fortælle historien om brylluppet. Dette er noget som tager meget lang tid at lære, og er grunden til at visse bryllupsfotografer er så populære som de er: De fanger alle de øjeblikke som brudeparret ønsker og drømmer om. Desværre er jeg mange gange stødt på brudepar, som fik "Onkel Jørgen" til at tage billeder til festen, og som bagefter har fortrudt at de ikke hyrede en fotograf til opgaven. Når man indser vigtigheden af billederne, kan det være for sent.
 

Læs mere om undersøgelsen her.

1 Comment