Det er altid en udfordring at tage billeder der fanger en personlighed - fanger en persons sjæl. Få steder er det mere gældende, end når det kommer til billeder af kunstnere. Her er billederne fra et foto shoot med den unge sangerinde Stephanie Maria.

Udfordringen var at fange, ikke bare Stephanie Maria's egen personlighed, men også nogle af de emner og følelser som hendes musik afspejler. Emner som kan være både meget afdæmpede og sårbare, men altid med en kant, og med overskud og styrke. 

Disse dele kan måske virke som modsætninger, men i lighed med musikken gjalt det for os om at finde den rigtige balance. Det kolde vinterlandskab skabte en smuk og stemningsfuld baggrund, men blev også nedtonet, for at give mere plads til hende i billederne.

Sne eller ikke sne?
De første billeder blev taget i naturen, og resten af billederne taget hjemme ved hende selv, hvor vi prøvede at skabe nogle billeder der var meget stemningsfyldte og vedkommende. Selvom det er fristende at tage en masse billeder i sneen, så var det vigtigt for mig, for det første at få hende helt frem i billedet, og "skinne igennem", og for det andet, at billederne ikke vil virke malplacerede når vi fx kommer til sommer, hvis fokus lå for meget på sneen.

Med en lysopsætning, der kunne kompensere for al det lys der kom ind udefra, lykkedes det over alt forventning, og Stephanie Maria viste sig, ikke bare at kunne slappe af og agere foran kameraet, men også virkelig være på, og gøre arbejdet som fotograf dejlig nemt! Det var et meget vellykket shoot, hvor vi nåede vores mål om at skabe billeder med en vis "drømmende" kvalitet - billeder som både er sårbare, sky og fine, men også stærke og vedkommende!

 

Lidt til øret
I skal naturligvis ikke snydes for lidt af Stephanie Maria's musik. Dette er en live-optagelse fra januar, optaget på Café von Hatten, med den nye sang "Don't Save Me'. Og jo - det er undertegnede på kor :)
Se flere videoer på hendes Youtube kanal.

Comment